Når din styrthjelm skal passe
Styrthjelme findes i mange former og størrelser, og når du skal vælge den helt rette, så er det vigtigste selvfølgelig, at din styrthjelm passer dig. I Danmark er der mange, der kører med en hjelm, som de slet ikke kan passe. Dette er både farligt samt ubehageligt, da hjelmen kan rykke sig rundt på hovedet.
I dag laver man styrthjelme i forskellige skal størrelser, typisk 2-3 pr. hjelm. Herefter er det selve indmaden, der bestemmer den mere korrekte størrelse af hjelmen. Langt de fleste hjelme, bruger en skalstørrelse, fra str. XS – M og en anden fra M-XXL.
Generelt skal du kigge efter, hvorvidt hjelmen er behagelig at have på. Det er nemlig altafgørende for, om du passer hjelmen korrekt. En hjelm må gerne sidde stramt i starten, da den med tiden vil give sig lidt.
Et af de steder, hvor en hjelm ikke må klemme, er på panden. Her er polstringen ind til hjelmskallen meget tynd, og vil ikke give sig meget. En styrthjelm der presser for meget, et bestemt sted, er ej heller at foretrække. Presset skal være jævnt fordelt rundt om hovedet, men uden at klemme.
Prøv forskellige modeller, indtil du har fundet det mærke, der passer bedst på dit hoved. Nogle mærker er mere ovale, mens andre er helt runde – du skal altså finde den mc hjelm, der netop passer dig, og det kan kun du mærke.
Valg af type MC hjelm
Indenfor MC hjelme findes der ligeledes en masse forskellige typer. Lige fra den retro æggeskalshjelm og til en fullface race hjelm. I mellem dette, er der også den mest solgte flip-up hjlem, som henvender sig primært til touring segmentet.
Når det kommer til valg af styrthjelm, skal du vælge, hvor meget frihed og hvor meget sikkerhed du ønsker. Kører du f.eks. altid kun landevej og på en chopper, så er æggehjelmen ofte det, som folk vælger. Du har en større fornemmelse af vinden mod ansigtet og er ikke nær så indelukket som i en fullface.
Denne type styrthjelm er dog også den mindst sikre, og vil ej heller være brugbar ved høj fart, da man vil skulle knibe øjnene sammen, medmindre man bruger kørebriller.
Den sikreste hjelm vil altid være en rigtig fullface, dette er en hjelm lavet ud af et stykke, og har også ofte mindst vindstøj under kørsel. Denne anbefales altid, da sikkerhed er det vigtigste element.